BørneIntra v2.19.1

Nye tiltag mod covid-19 / coronavirus

 

Kære forældre

Regeringen har besluttet, at alle offentlige dagtilbud (dagplejehjem og daginstitutioner) lukkes fra mandag den 16. marts 2020 og i foreløbigt to uger.

Billund Kommune skal i den forbindelse etablere nødpasning. Nødpasningen tilbydes til børn af forældre med særligt kritiske arbejdsopgaver i det private og offentlige og til forældre som ikke har mulighed for at etablere anden form for pasning.

De af jer, som har behov for nødpasning i en daginstitution skal tage kontakt til ledelsen i daginstitutionen. De af jer, der har behov for nødpasning i dagplejen skal tage kontakt til dagplejekontoret. Gerne i dag og senest i morgen inden klokken 12.00, således at lederne har mulighed for at etablere nødpasningen.

 

Jeg vil hermed opfordre til, at vi alle gør vores ypperste for at medvirke til at bekæmpe Corona smitte og dermed afbøde sygdommens negative konsekvenser.

 

Med venlig hilsen

Lisbeth Østergaard

Områdechef for dagtilbud. 

Sidst ændret d. 12-03-2020