BørneIntra v2.19.1

Forlængelse af nuværende restriktioner til minimering af smittespredning af Covid-19 virus.

Seneste nyt fra pressemøde med Mette Frederiksen.

 

Kære forældre.

 

Statsminister Mette Frederiksen har ved et pressemøde i dag klokken 15.00 meddelt at alle igangværende restriktioner mod smittespredning af Corona virus forlænges til 2. Påskedag den 13. april 2020.

Det betyder, at nedlukningen af Den kommunale dagpleje og alle daginstitutioner forlænges til den 13. april.

Der vil fortsat være tilbud om nødpasning i dagtilbud og skoler til forældre efter følgende kriterier:

Nødpasning af børn mellem 0 og 9 år

Fra mandag den 16. marts vil alle kommunens skoler og dagtilbud være klar med nødpasning af børn i alderen 0 til 9 år, der som udgangspunkt tilbydes i barnets hjemmeinstitution. Nødpasningen er dog rettet mod:

  • 0-9-årige børn hvis forældre varetager kritiske funktioner i det offentlige, og hvor forældrene først selv har afsøgt andre pasningsmuligheder
  • 0-9-årige børn hvis forældre er ansat i en privat virksomhed, der ikke har hjemsendt medarbejderne, og hvor forældrene først selv har afsøgt andre pasningsmuligheder
  • Børn og unge der har sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige behov, herunder tilfælde hvor forholdene i barnets eller den unges hjem begrunder et nødpasningstilbud.

Kan du finde alternativ pasning af dine børn, så opfordrer vi dog i alle tilfælde til, at du holder dem hjemme.

 

Ved behov for nødpasning skal du kontakte dit barns institution (dagpleje, daginstitution, skole)

 

Med venlig hilsen

Lisbeth Østergaard

 

Sidst ændret d. 23-03-2020